Dryadevej 33
2650 Hvidovre
SOLGT
Jomfruelig, pivlækker familieejendom i Strandmarkskvarteret
I det eftertragtede Strandmarkskvarter i Hvidovre nær havn, strandpark, skoler og
sportsfaciliteter er der opført et særdeles lækkert luksushus i 2023, som henvender sig til jer, der er på udkig efter noget helt særligt. Boligen kan huse den store familie og er eksklusiv fra start til slut, hvor der er kræset om både detaljerne og helhedsindtrykket.
Der er en markant wauw-effekt, så snart I træder ind i entréen og lader blikket vandre ned gennem det uendeligt lange og meget lyse opholdsrum, der ligger i direkte forlængelse af indgangspartiet. Her er ikke mindre end et tyve meter langt rum med køkken, stue og overdækket terrasse for enden, der lægger yderligere tre meter til arealet, der modtager naturligt lysindfald fra syd og vest via store vinduespartier og tre skydedørspartier ud til haven. Loftshøjden er 3,11 meter, og over køkkensektionen er der beriget med ovenlysvinduer. Rummet har akustiklofter, superflotte sildebensgulve af egetræ og generelt et materialevalg af høj kvalitet.
I kan således glæde jer til kompositsten, quooker og indbygget espressomaskine for blot at nævne nogle enkelte. I tilknytning til køkkendelen er stort viktualierum til almindeligt forråd eller vinrum om man vil. Herlighedsværdien er i det hele taget særdeles høj. Og det gælder ikke blot den imponerende opholdssektion, som er perfekt til både at samle familien i hverdagen og til at holde sammenkomster og fester, for der er også tænkt på at skabe lækre forhold i værelsesafdelingerne.
De voksne får en skøn afdeling med lysindfald fra tre sider og direkte terrasseudgang, en kæmpestor garderobe og lækkert badeværelse med eksklusivt badekar og toilet, en stor bruseniche med rig plads til, at dele et bad. I børnesektionen er de to værelser dejligt store, og her er centrum et yderligere badeværelse, der er udstyret i samme høje kvalitet som det andet badeværelse. Som toppen af kransekagen får I et fjerde
værelse, som kan benyttes til kontor, gæsteværelse, børneværelse eller legerum. Naturligvis også bryggers og teknikrum. Ingen spildplads.
Haven er lige til at gÃ¥ til. De store 60×60 fliser pÃ¥ den overdækkede terrasse rundt om huset er en gave for vedligeholdelsen og ikke mindst æstetikken. Desuden er der lagt rullegræs ud og i det hele taget god plads til ophold og aktiviteter. Carport, hvortil der er trukket strøm, sÃ¥ det er nemt at etablere stik til el-bil.
I kommer til at bo i Strandmarkskvarteret, der er et roligt og eftertragtet kvarter blandt børnefamilier med kort afstand til Langhøjskolen. Børnene kan gå derhen på fem-seks minutter. Der er flere skoler i nabolaget og naturligvis pasningsmuligheder og masser af indkøbsmuligheder. I har fodboldklub og andre sportsfaciliteter tæt på og kort afstand til strand og havnemiljø, så der også er mulighed for at prøve kræfter med vandsportsaktiviteter.
Velkommen til en luksusbolig i et børnevenligt kvarter, hvor I hurtigt kan komme på motorvejsnettet eller cykle på de 1300 meter til S-togstationen og tage det offentlige til centrum af København.
KONTAKT
KONTAKT MIG HVIS DU ER INTERESSERET
+45 53 56 81 61
nirekha@signaturehomes.dk